Efter dagens morgenmad blev der tjekket ud og vinket farvel til Genesaret Sø, som enkelte nåede at få en dukkert i. Dagens mål var Jerusalem, men undervejs blev flere seværdigheder besøgt:
Dagens første stop var ved nationalparken Bet She’an. Stedet rummer 5000 år gammel evidens på egyptisk tilstedeværelse, men er kendt for at rumme de mest velbevarede rester af en romersk/byzantinske by i Israel. Byen, der blev forladt efter et jordskælv, fremstår i dag som et kæmpe udgravningssite blandt andet med et imponerende amfiteater.
Næste stop var Bet alfa synagogen, der er kendt for sit 1500 år gamle mosaikgulv. Mosaikkens opbygning ligner meget, den mosaik vi har kigget på i Sepphoris, og det gav grobund for komparative diskussioner og de to mosaikkers betydning.
Eftermiddagen blev tilbragt i Caesarea Maritima. Denne romerske havneby, der blev grundlagt af Herodes, har engang stået som en imponerende port til Palæstina, med sin beskyttede havn, flotte templer og amfiteater.
Her på atlanterhavets kyst hørte vi oplæg fra Sasha, Helle, Eva Elisabeth og Kristian – se de levende billeder:
Skriv en kommentar